Chiang Mai er Thailands oprindelige hovedstad, og i dag Thailands andenstørste by. Byen er interessant på mange områder, ikke kun er det en metropol, men også en by der emmer af et spændende sammensurium af gammelt og nyt, traditionelt og moderne. Således kan du på en ferie i Chiang Mai opleve en moderne metropol med byliv, shopping, underholdning og teknologi samtidig med historisk interessante arkitektoniske bygninger og templer samt religiøse begivenheder, værker og templer. Ikke nok med det, så har du også naturen lige ved hånden.

Doi Suthep – Bjerget ved Chiang Mai

Chiang Mai ligger ved foden af et stort smukt bjerg, der kaster en eventyrlig og særlig stemning over den pulserende by. På bjerget kan man få et pusterum fra storbyen, nyde den friske luft, plaske med fødderne i det store vandfald, gå på opdagelse, blive imponeret over det store tempel – Wat Prahat Doi Suthep, og ikke mindst den store Buddha i guld, eller tage på et meditationskursus.

Wat Prahat Doi Suthep er Chiang Mais mest berømte og besøgte tempel, det blev grundlagt helt tilbage i 1383. Traditionen tro, blev stedet til templet udvalgt af en Elefant. Besøger man templet på en skyfri dag, vil man ikke kun få en stor oplevelse af det imponerende bygningsværk samt de smukke religiøse ritualer, men også en hel ubeskrivelig udsigt over den store by.

Meditation i Chiang Mai

Er man interesseret i meditation, er Chiang Mai ligeledes den perfekte storby at udforske og praktisere dette i. Selvom Chiang Mai er en storby fyldt med liv og larm, besidder den utrolig ro og harmoni, som man ikke finder mage i mange andre store byer. Ikke mindst har det store bjerg en ære i denne ro og charme i byen. Derfor er stedet også oplagt til meditation. Der findes masser af muligheder for meditationskurser i Chianng Mai, både for begyndere og øvede.

Meditation i Chiang Mais templer

I Wat Phra Singh kan man tage meditationstimer og kurser. Templet er beliggende inden for de gamle bymure, og dateres tilbage til 1345.

Wat RamPoeng (Tapotaram) er også kendt for deres meditationscenter kaldet Northern Insight Meditation Center. Her kan man blive undervist i og praktisere den såkaldte Vipassana meditationsteknik. Der er mulighed for at opholde sig og tage kurser fra 10 dage og op til mere end 1 måned. Der mediteres gerne i op til 10 timer og mere om dagen i centret.