Ordet fritidsjob er i sig selv et underligt ord, selvmodsigende rent faktisk, og derfor også uden betydning, og ikke til at forstå – Dog ved vi alle godt hvad et fritidsjob er, ikke grundet ordets gennemskuelighed, men dets anvendelse i daglig tale. Et job i fritiden, kan aldrig være et job i fritiden, for så snart det er et job i fritiden, er det ikke fritid længere.. eller?

Hvorfor bruge ordet og fænomenet fritidsjob?

Det er midlertidig ikke svært at regne ud, hvordan ordet er opstået. Som supplement til det også hyppige brugte ord: fuldtidsjob, har vi fritidsjobbet – altså et job vi arbejder med, når vi ikke arbejder med vores fuldtidsjob. Der er ingen tvivl om at ord og den betydning vi tillægger ord, er farvet af det samfund og den kultur vi lever i, og det er i denne sammenhæng, at jeg synes ordet fritidsjob bliver interessant. Måden hvorved vi i det vestlige samfund, og i særdeleshed Danmark, anskuer det kulturelle og sociale fænomen, som arbejdet og arbejdetslivet er, fortæller os en hel del om de værdier, normer, rationaler og forståelsesrammer, som vi lever ud fra – vores såkaldte habitus, der igen farver og påvirker den måde vi lever, og accepterer vores liv og livsbetingelser på.

Danmark – fri-tid og arbejds-tid

Mange danskere, men langt fra alle, har en opdeling af deres daglige liv, denne opdeling kan overordnet skitseres til henholdsvis arbejdslivet og fritidslivet – vi arbejder for at tjene penge til vores fritidsliv, og slapper af i vores fritid, for at skabe overskud til vores arbejdsliv. Således lever vi vores daglige liv, uden at stille spørgsmålstegn ved hvorvidt vores arbejdsliv eller vores fritidsliv er vores egentlige liv, og hvorvidt det ene eller det andet betyder mere eller mindre for os.

Kunne det være muligt at integrere vores arbejdsliv i vores fritidsliv, eller omvendt, vores fritidsliv i vores arbejdsliv? Og hvorledes ville denne sammensmeltning af to ellers opdelte livsfunktioner påvirke vores samfund og vores daglige liv?

Igen bliver ordet fritidsjob interessant, for her åbnes op for en eventuel sammensmeltning af de to fænomener – arbejde og fritid. At gå dybere ind i en analyse af fritidsjob, hvorledes fænomenet er opstået, og hvilken forståelse og betydning det har for de mennesker der har et fritidsjob, ville muligvis åbne yderligere op for en alternativ forståelse af vores livsførelse her i vesten, og herved ikke kun en forståelse, men også et grundlag for en ændring i en positiv retning, med mere tid til børn, familie, venner, interesser, sundhed etc.