Fra det øjeblik hvor et barn fødes, foregår der en gradvis fysisk og psykisk modning. Normal vækst og udvikling har noget at gøre med samspillet imellem arveanlæg og ydre forhold. Det er også utrolig vigtigt at barnet bliver stimuleret på et psykisk og fysisk plan. De ydre forhold er noget du som forælder bygger rammerne omkring.

Det kan derfor være en god idé at få talt igennem med sin partner, om hvad forventningerne er til det at få et barn. Hvordan vil man gerne opdrage på barnet, hvad synes at være okay, hvad er ikke okay.

Alle de spørgsmål der måtte være, for så snart processen er igangsat er der ingen vej tilbage.

Prøv at fokuser på de omtalte rammer, kan I leve op til den forventning I selv ville have nu, hvis I skulle iscenesætte din egen barndom og tilhørende opvækst.

Udvikling og stimulering

Lige fra barnet lærer at gå, til vi opnår den blandede følelse det er,” når ungen flyver fra reden” er det ultimativt at hjælpe til efter bedste formåen og gøre dit til at udviklingen tager fart.

Selvfølgelig kan dit barn lære at gå, uden nogen form for hjælpemidler, hvis barnet ellers er sund og rask.

En lille hjælp vil dog være en gåvogn, som barnet kan støtte sig op af, indtil hænderne en dag slipper og barnet går selvstændigt.

Gode minder

Vi kender det jo også alle sammen fra vi var små, og far fik sved på panden af at løbe bag cyklen med en pind bag sadlen.

Man kiggede bagud, og en dag gik det op for én at man rent faktisk styrede det selv, og det var en fantastisk oplevelse.

Lidt har også ret

Du vil også opleve stor succes ved at give dit barn oplevelser af forskellig karakter. Børn kan godt lide udflugter, så selvom du måske synes det ville være kedeligt at gå rundt i zoologisk have eller tivoli, så giver du barnet en oplevelse som sætter glæde og fantasi i gang og får drømmene til at vokse sig større.

Husk dog at mindre også kan gøre det, børn er jo ikke så krævende hvad angår materielle ting, og gudskelov for det.

Så en skovtur på cykel, eller en gynge tur i haven er også på sin plads, dog er det bare vigtigt at man sommetider oplever noget som er udover det sædvanlige. Det giver også et realistisk billede for barnet om at det ikke altid skal være lutter lagkage, men at dagligdagen er okay, og at specielle begivenheder er mere sjældne.

Nyd det så længe det varer

Man skal nyde de tider man kan få med sit barn, for tiden går og imens man går og er opslugt af dagligdagens problemer eller sit trivielle arbejde er der pludselig fløjet 18 år forbi, nærmest ubemærket.

For tiden går jo, og vi glemmer når vi ikke er til stede i nuet, og det er trist at gå glip af de gode minder.

Husk altid på det og giv dine børn alt din kærlighed.